Hvad er visuel kultur?

Vores verden er fyldt med billeder: plakater, digitale skærme, LED-bygningsfacader og forskellige former for film, video og apps i alle størrelser. Den hastige vækst af forskelligartede repræsentationelle og virtuelle billeddannelser er i høj grad med til at definere vores visuelt mættede samtid som en polyfoni af visuelle indtryk, der bombarderer os alle som én.

Nicholas Mirzoeff fastslår, at “Human experience is now more visual and visualized than ever before (…)”,[i] Marita Sturken og Lisa Cartwright bemærker, at “The world we inhabit is filled with visual images.”[ii] og Gillian Rose forfølger argumentet om, at “(…) the visual is central to the cultural construction of social life in contemporary Western societies.”[iii] Visualitet og visuel kultur bliver således italesat som billeder og visuelle fænomener, der giver socialt og kulturelt liv en særlig dimension og muliggør specifikke betydningsdannelser. Det er i den kontekst, at man kan undersøge specifikke visuelle fænomener, som vi tilfældigt og måske også ufrivilligt møder i vores hverdagsliv herunder i det offentlige rum, men også i andre digitale, virtuelle og sociale sammenhænge.

I tiden efter Anden Verdenskrig opstod der indenfor kultur- og kunststudier et fokus på det visuelles større betydning. Verden ansås som mere visuel, gennem på den ene side en øget produktion af billeder og visuelle fænomener og på den anden side en fornemmelse af, at vi i højere og højere grad skaber betydning og kommunikerer gennem det visuelle. Argumentet om det visuelles større betydning kan tilnærmes på forskellige måder, hvor eksempelvis Guy Debord med sit værk The Society of the Spectacle fra 1967 stiller sig kritisk overfor den måde, visualiteten i form af billeder og visuelle fænomener giver det sociale og kulturelle liv en ny betydning: “The spectacle is not a collection of images; it is a social relation between people that is mediated by images.”[iv] Men hvad betyder det, hvis sociale relationer mellem mennesker kan siges at bestå af billeder?

For Stuart Hall, som repræsentant for den britiske Cultural Studies, forstås det visuelle snarere som systemer af mening og betydning. Kulturen er en produktion af fælles betydninger, og i den produktion er sproget et privilligeret medium.[v] Visualitet kan dermed forstås ud fra et begreb om repræsentationer og koder, der er tæt knyttet til en lingvistisk forståelse af sproget som et tegnsystem og en kulturel konvention. Lingvistikkens strukturering af mening kan overføres til visuelle fænomener, hvorved visualiteten også kan forstås som sprog: “Any sound, word, image or object which functions as a sign, and is organized with other signs into a system which is capable of carrying and expressing meaning is, from this point of view, ‘a language'”.[vi] Men kan en teori om visualitet baseret på “repræsentation” rumme det særlige ved det visuelle og også redegøre for, hvordan vi hele tiden ser ting “ud af øjnene”? Skal disse synserfaringer forstås som altid allerede kodede?

En grundlæggende problemstilling indenfor visuel kultur feltet kan derfor forstås som forholdet mellem synserfaring, visualitet og de visuelle fænomener ude i verden. Om denne problemstilling ses ud fra en kulturstudietradition, en billedeanalytisk tradition eller noget helt tredje har afgørende betydning for, hvordan begreberne visualitet og visuel kultur forstås. Der er eksempelvis stor forskel på, om det visuelle forstås som erfaring eller struktur, og om billedet forstås som selvstændig kulturgenstand eller som knyttet til den menneskelige imagination.

_____________________________________________________

[i] Mirzoeff, Nicholas. An Introduction to Visual Culture (1999), s. 1

[ii] Sturken, Marita; Cartwright, Lisa. Practices of Looking. An Introduction to Visual Culture (2001), s.1

[iii] Rose, Gillian. Visual Methodologies. An Introduction to the Interpretation of Visual Materials (2001), s. 6

[iv] Debord, Guy. The Society of the Spectacle, Newly translated and annotated by Ken Knabb (2014), s. 1

[v] Hall, Stuart. “Encoding/decoding” i: Culture, Media, Language. Working Papers in Cultural Studies, 1972-79. (1980), s. 55

[vi] Hall, Stuart (red.). Representation. Cultural Representations and Signifying Practices. (1997), s. 5

Skriv et svar